PERSONLIGHED::. Britney har en rigtig sød personlighed, hun er åben og en rigtig god veninde. Hun er typen som også er naiv og bange, men alligevel er hun rigtig modig. Britney gør alt for sin lillebror, og vil gøre alt for ham. Britney har hjertet det rette sted, og sørger for at hendes venner har det godt. Britney er også vildt stædig, og ønsker kun det bedste i verden. Hun er målrettet.
UDDSENDE::. Britney er det mange ville kalde smuk, hun har en smuk krop med former. Også er hun slank. Britney har gyldenthår, og lyse øjne.
HISTORY::. Det var sen aften Blair og jeg var ude. Alle sov vi var de eneste som var oppe. Alex sov derhjemme, han ville nok også snart vise sin indre ulv. Men hans tid var åbenbart ikke kommet i nu. Vi fjollede rundt omkring som de to tosset teenagers vi nu var. Vi var ikke bare søster, vi var de bedste veninder. Siden jeg kan huske har Blair været der. Hun var min lillesøster. Og jeg elskede hende så højt, det var helt ubeskriveligt. Hendes ulv var sølvgrå og min gyldnengul. Hendes hår var sølv og mit gylden. Hendes og mine øjne var som isblå krystaller. Vi havde fået en krystal halskæde af vores mor. De lignede hinanden, vi var nu krystalsøstrene. Vi havde et bånd, et bånd som ingen kunne bryde. Og når vi skændtes, så blev vi venner igen lige efter. Jeg hadede at skændtes med Blair. Bare en tanke om at miste hende, det var som tusinde knive i mit hjerte. Jeg ville aldrig tillade noget eller nogen skade hende. Jeg havde givet mig selv et løfte, at jeg aldrig ville lade hende dø. Ikke før tid. Vores landsby lagde i stilhed og det var kun os der brød den. Vi var rastløse og fjollede bare rundt. ”De alle sammen skredet i seng, de dovne ulve!” Sagde Blair og grinte. ”Ja. De vel bare ikke så stærke som os to?” Jeg rakte tunge ad hende og sprang ud på en sten i den store sø. Blair blev på den faste jord. Jeg sprang rundt på nogle sten, og grinte. ”Pas nu på at du ikke falder i søen. Man ved aldrig om der er dybhavsskygger i den om aftenen.” Sagde Blair beskyttende. ”Det havde jeg ikke tænkt på.” Mit hjerte slog et slag over. Jeg pustede ud og sprang hen på den faste jord. ”Land! Land!” Jeg bøjede mig ned på jorden. ”Britney!” Sagde Blair og lod flov. Jeg rejste mig op og grinte højt af mig selv. ”Hørte du det?” Sagde Britney og lyttede opmærksomt efter. ”Næh.” Jeg rystede på hovedet. ”Jeg hørte altså noget.” Sagde hun og lød alvorlig. ”Det var sikkert bare vinden.” Sagde jeg og vendte ryggen til hende og begyndte at gå. Jeg gik lidt da det gik op for mig at Blair ikke gik ved siden af mig. Jeg skiftede til ulveskikkelse og løb efter hendes fært. Blair! Jeg kom hen til porten, jeg så Blair som stod stiv frosset. En stor rødbrun ulv stod ved indgangen til porten. Den var kommet igennem. Den var fremmed. Så skriftede Blair til ulv for at angribe den. Jeg spurtede hen imod hende. Du skal ikke angribe den alene! Jeg forsøgte at nå hende. Men ingen jeg nåede derhen, havde den store ulv lukket gabet om Blairs hals. Blairs ulv brændte foran hendes menneske krop. Hun rørte sig ikke mere. Jeg skiftede til menneske. Jeg skreg og slog min hånd op for munden. ”Blair.. Blair..” Ulven så på mig. ”Jeg dræber dig!” Råbte jeg til den. Den rødbrune ulv blev til et menneske. Høj muskuløs og farlig. Hans rødbrune hår var drengekort. Hans blodrøde øjne skræmte mig, som de ville have skræmt en hver. ”Jeg dræber dig!” Gentog jeg koldt. Han gik farligt hen imod mig. Jeg sank, hans skræmmende øjne fik mig til at ryste. Mit hjerte bankede så hårdt at det gjorde ondt. ”Det tror jeg ikke er nogen særlig god ide. Ser du jeg er meget hurtig og jeg kan hurtigt dræbe alle i denne lille landsby. Så hvis du fortæller nogen om mit lille mord. Så dør alle du holder af og elsker. Forstået?” Jeg nikkede. Han gik forbi mig og løb hen til Blair. Jeg knælede ned i en sø af blod og lagde min hånd på hendes bryst. Jeg kunne hører at hun trak vejret, men det lød meget svagt, og der kom en ildevarslende lyd. Hun havde puls, men den blev langsommere og langsommere. Jeg kvalte et enkelt hulk. ”Blair.. Åh.. Blair.. Jeg er så ked af det..” Hendes krop blev svagere og svagere. Jeg havde set de ældre ulve heldbrede hinanden. Men jeg vidste ikke hvordan. Mine forældre var næsten lige gået bort. Hvad skulle jeg dog gøre?! ”Du må ikke forsvinde søs.. Jeg elsker dig.. Bliv nu hos mig.. Du må ikke gå bort.. Det unfair..” Jeg hulkede og tog hendes hånd op til mit ansigt. Blairs tøj var dækket af blod. Jeg lagde min anden hånd på hendes bryst. Hun var væk. Jeg skreg. Hun var væk. ”Nej!.. Nej.. Kom tilbage.. Du skal komme tilbage.. Du må ikke tage bort.. Jeg kan. Jeg kan ikke leve uden dig..” Jeg trak hendes livløse krop op til mig. Jeg gav den et klem. Jeg græd, og jeg græd.
Søn Feb 06, 2022 11:10 am af 
